{"id":12293,"date":"2017-04-14T12:11:42","date_gmt":"2017-04-14T10:11:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.esosport.it\/la-pista-di-pietro-et-esosport-projekt\/"},"modified":"2026-04-14T12:01:40","modified_gmt":"2026-04-14T10:01:40","slug":"la-pista-di-pietro-et-esosport-projekt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.esosport.it\/da\/la-pista-di-pietro-et-esosport-projekt\/","title":{"rendered":"Pietros bane \u2013 et esosport-projekt"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
\n

<\/h2>\n

Pietros bane, et esosport-projekt<\/h1>\n <\/hgroup>\n
\n
<\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n<\/section>\n\n\n
\n
\n
\n
\n

<\/h2>\n
\n \"\"\n <\/figure>\n <\/hgroup>\n
\n
<\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n<\/section>\n\n
\n
\"Logo<\/figure><\/div>\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\n

“La Pista di Pietro”<\/strong> er et initiativ, der supplerer projektet “Il Giardino di Betty”<\/strong> <\/a> og har til form\u00e5l at skabe nye atletikbaner<\/strong>, dedikeret til den ber\u00f8mte atlet Pietro Mennea<\/strong>, ved at bruge materiale fra genbrug af sportssko, udtjente d\u00e6k og slanger som grundlag for underlaget.<\/h3>\n

<\/p>\n

Konen til den olympiske mester i 200 meter i Moskva 1980<\/strong> og indehaver af verdensrekorden i 17 \u00e5r, Manuela Olivieri, har tilsluttet sig initiativet ved at donere et par af sin mands l\u00f8besko, en symbolsk gestus for at vidne om, at der i hver “Pista di Pietro” vil v\u00e6re en lille del af materialet fra disse ber\u00f8mte sko<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n
\n
\"moglie_pietro_mennea\"<\/figure><\/div>\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

I marts 2015, i Rom, under pr\u00e6sentationen af initiativet, udtalte Paolo Masini, dengang assessor for Sport og Skole i kommunen Roma Capitale, som ideen om at supplere “Il Giardino di Betty” med “Pista di Pietro” kom fra: “Skoene fra en af de st\u00f8rste mestre vil v\u00e6re den \u00e6gte ‘surdej’, der er til stede i fibrene i det materiale, som vil udg\u00f8re alle de overflader, vi sammen vil skabe.”<\/p>\n<\/p>\n

Bel\u00e6gningen, skabt ved at omdanne udtjente sportssko, vil b\u00e6re en del af den store atletes dr\u00f8m med sig: at forts\u00e6tte med at l\u00f8be.<\/p>\n<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n
\n
\"atleta_pietro_mennea\"<\/figure><\/div>\n\n\n
\n
\n
\n
\n

<\/h2>\n

Biografi om Pietro Mennea<\/h1>\n <\/hgroup>\n
\n

\n

\n<\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n<\/section>\n\n\n

F\u00f8dt i Barletta (Bari) den 28. juni 1952, d\u00f8d i Rom den 21. marts 2013; 1,79 m h\u00f8j og 68 kg. Tr\u00e6ner: Carlo Vittori. Landskampe: 51. I 1979 verdensrekordholder p\u00e5 200 meter med 19,72. Olympisk mester (1980) p\u00e5 200 meter, europamester (1978) p\u00e5 100 meter og (1974 og 1978) p\u00e5 200 meter. <\/strong><\/p>\n<\/p>\n

Uddannet i regnskab og idr\u00e6t, kandidat i statskundskab. Tr\u00e6net i begyndelsen af prof. Mascolo, skiftede han hurtigt fra mellemdistance<\/strong> til sprint. Tidligere havde han spillet lidt fodbold. <\/p>\n<\/p>\n

I sit f\u00f8rste \u00e5r som junior kom han p\u00e5 landsholdet, og i det andet \u00e5r vandt han den italienske titel p\u00e5 200 meter. Prof. Vittori tog ham under sine vinger fra s\u00e6sonen 1971, da Pietro vandt 200 meter ved Middelhavslegene og ved de italienske mesterskaber. I 1972<\/strong> kom han p\u00e5 podiet ved OL<\/strong>, i 1973<\/strong> vandt han ved Universiaderne<\/strong>, i 1974<\/strong> ved EM<\/strong>, og i 1975<\/strong> igen ved Middelhavslegene<\/strong> og ved Universiaderne<\/strong>. <\/p>\n<\/p>\n

Hans bedste fire\u00e5rsperiode var fra 1977 til 1980<\/strong>, \u00e5r hvor han blev planetens bedste 200-meterl\u00f8ber<\/strong>, med en verdensrekord p\u00e5 19,72 ved Universiaden i Mexico City i 1979<\/strong> (vind, 1,8 meter) og med en olympisk sejr i 1980 i Moskva<\/strong>, hvor han sejrede i en voldsom finale over skotten Allan Wells (20,19 mod 20,21).<\/p>\n<\/p>\n

Han trak sig derefter tilbage i n\u00e6sten to \u00e5r og vendte tilbage til konkurrencerne i slutningen af 1982, og var stadig hovedperson, fra vinteren 1983<\/strong> (verdensrekord indend\u00f8rs p\u00e5 200 meter<\/strong>). Efter at have trukket sig tilbage i slutningen af 1984 vendte han tilbage til l\u00f8b i slutningen af 1987 og deltog i sit femte OL i Seoul<\/strong>. Han forbedrede de nationale rekorder betydeligt: p\u00e5 100 meter til 10,0 manuelt (Milano, 1972) og 10,01 (Mexico, 1979), europ\u00e6isk rekord. <\/p>\n<\/p>\n

Han var ogs\u00e5 i stand til 45,87 (1977) p\u00e5 400 meter<\/strong>. Hans mest imponerende “serier” kan identificeres i, hvad han opn\u00e5ede ved EM i 1978 i Prag: mellem indledende heat og finaler, 10 l\u00f8b p\u00e5 6 dage, med en ekstraordin\u00e6r 44,4 i den sidste indsats, en etape af 4×400 meter; og i, hvad han opn\u00e5ede efter OL i Moskva (1980): 8 l\u00f8b p\u00e5 200 meter p\u00e5 omkring halvtreds dage, i Europa og i Fjern\u00f8sten, hvor han vandt hver gang med et gennemsnit p\u00e5 20,07. <\/p>\n<\/p>\n

Han havde ogs\u00e5 en str\u00e5lende karriere p\u00e5 det politisk-professionelle omr\u00e5de og n\u00e5ede til Europa-Parlamentet.<\/strong><\/p>\n<\/p>\n\n\n\n

\r\n